ENGLISH
NOAH HOLDNINGER
DANISH
Information om CO2-fangst og CO2-lagring
(Carbon Capture and Storage - CCS)
Ansvar for CO2-lagrene
Hvem har det økonomiske ansvar for CO2-lagrene på kort og langt sigt?
FN's klimapanel, IPCC, skønner, at over 99 % af den lagrede CO2 "med stor sandsynlighed" stadig vil være i lageret efter 100 år, og at over 99 % af den lagrede CO2 "med sandsynlighed" stadig vil være i lageret efter 1.000 år. (IPCC Special Report on CCS, 2005, s. 246)
På trods af denne vurdering vil der i praksis kunne opstå lækager, som skal være dækket økonomisk af den lageransvarlige. Teknologiens historie byder på et utal af eksempler på, at komplet "usandsynlige hændelser" indtraf alligevel.
Klimaproblemernes tidshorisont og dermed lagrenes holdbarhed rækker langt ud over et traditionelt virksomhedsperspektiv og aktualiserer dermed spørgsmålet om det langsigtede ansvar for lagrenes vedligeholdelse, overvågning og dækning ved lækage. De kommende lageroperatører vil være økonomisk motiverede for at lade lageransvaret overgå til myndighederne hurtigst muligt, eller så snart lagrene er fyldt op. Sker dette, er der risiko for at fremtidige generationer af skatteydere kommer til at betale for omkostninger af enhver art, der måtte opstå i tilknytning til lagrene.
Selv om sikkerhedsspørgsmålet og tidshorisonten formentlig også er af en anden karakter end ved lagring af radioaktivt affald fra atomkraftværker, så er det en fælles forudsætning for begge disse ”store” teknologier, at samfund i fremtiden vil være stabile gennem hundreder af år på et teknisk højt niveau, med en viden og en økonomi, der kan sikre at overvågning og evt. indgriben over for disse lagre kan finde sted, så fremtidige generationer ikke udsættes for alvorlig fare.
Hvordan tackles spørgsmålet om lageransvar i EU?
EU’s CCS-direktiv (2009)
I CCS-direktivet om geologisk lagring af kuldioxid vil etablering, drift og overvågning af lager være i hænderne på private operatører, der ofte vil være energiselskaberne. De private operatører vil være ansvarlige for den oplagrede CO2, indtil lagrene efter godkendelse af den kompetente myndighed - dvs. staten i det enkelte medlemsland - kan nedlukkes forsvarligt. Det hedder i direktivets Artikel 18 om Ansvarsoverdragelse:
"Artikel 18
Ansvarsoverdragelse
1. Efter lukning af en lagringslokalitet i medfør af artikel 17, stk. 1, litra a) eller b), overdrages alle juridiske forpligtelser vedrørende overvågning og udbedrende foranstaltninger i henhold til kravene i dette direktiv, returnering af kvoter i tilfælde af udsivning i henhold til direktiv 2003/87/EF og forebyggende og udbedrende foranstaltninger i henhold til artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2004/35/EF til den kompetente myndighed på dennes initiativ eller efter anmodning fra operatøren, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Alle tilgængelige oplysninger peger i retning af, at den lagrede CO2 vil forblive fuldstændig og permanent indesluttet.
b) En minimumsperiode, der fastsættes af den kompetente myndighed, er udløbet. Denne minimumsperiode må ikke være under 20 år, medmindre den kompetente myndighed er overbevist om, at det kriterium, der er omhandlet i litra a), er opfyldt inden udløbet af den pågældende periode.
c) De i artikel 20 nævnte finansielle forpligtelser er opfyldt.
d) Lokaliteten er forseglet og injektionsanlæggene fjernet.
2. Operatøren udarbejder en rapport til dokumentation af, at den i stk. 1, litra
a), nævnte betingelse er opfyldt, og forelægger den for den kompetente myndighed med henblik på dennes godkendelse af overdragelsen.
Denne rapport skal som minimum godtgøre:
a) at den injicerede CO2’s faktiske opførsel stemmer overens med den modellerede opførsel
b) at der ikke er nogen detekterbar udsivning
c) at lagringslokaliteten udvikler sig hen imod en tilstand af varig stabilitet.
Kommissionen kan vedtage retningslinjer for vurderingen af elementerne i litra a), b) og c) og deri fremhæve eventuelle konsekvenser for de tekniske kriterier, der er relevante for fastsættelsen af de i stk. 1, litra b), nævnte minimumsperioder.”
Hvad betyder dette ? Det betyder, at operatørerne er ansvarlige så længe lagrene er i drift. Efter nedlukning, der bl.a. indebærer forsegling og fjernelse af injektionsanlæg, overtager det offentlige ansvaret for det nedlukkede lager. Hvor længe operatørerne vil have ansvaret afhænger af det enkelte lagers kapacitet og mængden af opsamlet CO2 fra tilknyttede punktkilder. Det vil antagelig typisk dreje sig om et par årtier, hvorefter det offentlige overtager eventuelle forpligtelser. Hvor store udgifter dette vil indebære for skatteyderne i fremtiden er umuligt at sige. Det beror på omfanget af udsivninger og den til enhver tid gældende pris på CO2.
Gary Shaffer
I juli 2010 publicerede professor Gary Shaffer, Niels Bohr Instituttet, en artikel, der vakte meget opsigt, fordi den præsenterede en kritisk vurdering af sikkerheden for at den lagrede CO2 i tilstrækkelig grad ville forblive i lageret på meget lang sigt. Hvis der undslipper mere end 1 % pr. tusind år fra et lager, vil lagringen ikke have positiv effekt sammenlignet med et lav-emmisions scenario uden CCS.
"Farerne ved kulstoflagring er reel og udvikling af CCS bør ikke anvendes som et middel til at retfærdiggøre fortsat høje emissioner fra fossile brændsler” sagde Gary Shaffer til ABC Science, ”Vi skal begrænse CO2-udledninger i vores egen tid for at reducere behovet for massiv kulstoflagring og derved reducere utilsigtede konsekvenser.”
Gary Shaffer: “Long-term effectiveness and consequences of carbon dioxide sequestration”, published in Nature Geosciences, 27 June 2010.
JJ Dooley: Response to: “Long-term effectiveness and consequences of carbon dioxide sequestration” by Gary Shaffer; published by Pacific Northwest National Laboratory, US Department of Energy; July 2010
Dooleys replik til Shaffer afviser stort set dennes argumentation.
NOAHs holdning til spørgsmålet om lageransvar
Uddrag fra NOAHs høringssvar ved ændring af undergrundsloven - (implementering af CCS-direktivet)
”c. Forslaget er alt for lempeligt i forhold til at lade den danske stat overtage ansvaret for uheldsramte og lukkede CO2-lossepladser. NOAH mener ikke, at staten skal fungere som forsikringsselskab for rettighedshavere eller operatører og derigennem pådrage de nuværende skatteborgere eller kommende generationer et økonomisk ansvar for et eventuelt CO2-lager. Rettighedshaveren skal ikke kunne slippe ud af sit ansvar tidligere end minimumsperioden på 20 år, som CCS-direktivet stipulerer i Artikel 18. Tværtimod bør ansvarsperioden efter forsegling som minimum forlænges til 40 år.”
”Forslaget nævner, at rettighedshaveren ved overdragelsen skal stille et beløb svarende til 30 års overvågningsomkostninger til rådighed for staten. Men når IPCC taler om 100 år og 1000 år, virker det overilet, at staten allerede skal overtage omkostningerne efter kun 30 år.”
Opdateret august 2014
