ENGLISH
NOAH HOLDNINGER
DANISH
Information om CO2-fangst og CO2-lagring
(Carbon Capture and Storage - CCS)
CCS i Danmark
LOVGIVNING
Undergrundsloven (gennemførelse af EU’s CCS-direktiv)
Bekendtgørelse om geologisk lagring af CO2 m.v.
__________________________________________________________
CCS historisk og aktuelt
I Danmark har det været nogle af de store energiselskaber samt Energistyrelsen og GEUS, der har været drivende i først at undersøge mulighederne for CO2-lagring i Danmark, dernæst at arbejde med at få pilotprojekter op at stå, deltage i internationale projekter og samarbejder.
Der er grund til at nævne Elsam / Elsam A/S (det jysk-fynske energisamarbejde / energiselskab) og sidenhen DONG og Vattenfall, der overtog Elsams kraftværker. DONG arbejdede i en årrække på et pilotprojekt i Esbjerg under det EU-finansierede CASTOR-program, mens Vattenfall satsede på pilotprojekter i Tyskland og i Danmark gjaldt det et egentligt storskala demonstrationsprojekt på Nordjyllandsværket ved Aalborg. Vattenfall begyndte at arbejde med CCS i 2001.
DONG Energy
Castor-projektet på Vestkraft bestod i etablering af et pilotanlæg til opsamling af CO2 fra værkets røggas. Det lykkedes ikke at få værkets merforbrug af energi ned under 50 procent. På trods af det har man betegnet projektet som en succes. Pilotprojektet løb fra 2004–2008. Anlægget var i drift fra 2006.
Vattenfalls projekterede anlæg på Nordjyllandsværket
Dette projekt sigtede imod en opsamling af årligt 1,8 mill. tons CO2 fra værket med henblik på lagring i undergrunden omkring Brovst-Aabybro ca. 30 km nordvest for Aalborg. Anlægget, der var projekteret til idriftsættelse i 2013 var budgetteret til at koste et par milliarder kroner. Det var kandidat til en andel af de 300 millioner gratiskvoter i EU ETS, som er afsat til 12 CCS-demoprojekter i EUs klimapakke.
I marts 2011 tilkendegav den daværende klimaminister Lykke Friis, at regeringen ikke ville give tilladelse til CO2-lagring ’på land’, mens lagring under havet stadig skulle være mulig. Pointen i den skelnen var, at CO2-EOR, forøget olieindvinding ved hjælp af injektion af CO2.
Afslag på CO2-lagring
Efter folketingsvalget i september 2011 gav den nye klimaminister Martin Lidegaard afslag på Vattenfalls ansøgning.
»Ved afgørelsen er der navnlig lagt vægt på, at regeringen vil afvente udenlandske erfaringer med anvendelse af CCS teknologien, før der kan tages stilling til, om lagring af CO2 på land kan accepteres i Danmark« lød det i orienteringen til Folketingets klima-, energi- og bygningsudvalg.
Det var altså ikke et fuldt stop for CO2-lagring, men et (delvis) moratorium, der flugtede med Lykke Friis’ tilkendegivelse tidligere på året.
Efter afslaget har Vattenfall opgivet sit projekt, og næsten alle spor er slettet på virksomhedens hjemmeside. På Vattenfalls engelsksprogede hjemmeside findes dog en oversigt over forskellige CCS-projekter.
Nej til CO2-lagring
Vattenfalls projekt mødte modstand fra lokale borgere, da det begyndte at gå op for dem, hvad det ville indebære. De dannede foreningen Nej til CO2-lagring. Foreningens aktive fandt samarbejdspartnere uden for lokalområdet i en tilsvarende, men noget større organisering lige syd for den dansk-tyske grænse, Kein CO2-Endlager. Og de fik også støtte fra NOAH, Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening, VedvarendeEnergi og forskere på Aalborg Universitet.
Nej til CO2-lagring arrangerede offentlige møder og meget synlige manifestationer og demonstrationer og fik foretræde for Folketingets klima-, og energiudvalg - både alene og sammen med flere af de nævnte samarbejdspartnere.
DONG Energy
Esbjergværket
DONG Energy har været involveret i det nu afsluttede EU-støttede forsknings- og udviklingsprojekt CASTOR (FP6) på Esbjergværket. DONG har betegnet projektet som en succes på trods af, at merforbruget af energi var betydeligt. Der arbejdes videre med at effektivisere teknologien under EU Forskningsprogrammet CESAR (FP7). Målet er at CO2-opsamlingen effektiviseres, så den lægger beslag på maksimalt 20% af et værks effekt.
Asnæsværket
Området omkring Havnsø i Nordvestsjælland har været omtalt som mulig CO2-lagerplads for opsamlet CO2 fra Asnæsværket og Statoils raffinaderi i Kalundborg. Som en del af EU Forskningsprogrammet CO2STORE (FP5) udarbejdede GEUS en rapport, der vurderede, at Havnsø strukturen er et af de mest velegnede steder i Danmark at lagre CO2 og måske endda et af de bedste steder i Europa.
I 2009 opgav DONG sine CCS-projekter.
GEUS
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser - en forsknings- og rådgivningsinstitution i energiministeriet (i dag Klima- , energi- og bygningsministeriet) - var allerede før 2000 gået ind i undersøgelser af den danske undergrund med henblik på at vurdere, om der var geologiske formationer, der egnede sig til at lagre CO2.
I de følgende år blev GEUS mere og mere involveret i CCS-projekter og netværk, ikke mindst EU-finansierede, internationale forskningsprojekter:
European Network of Excellence on Geological Storage of CO2 - CO2GeoNet,
Carbon Sequestration Leadership Forum - sammen med Energistyrelsen
CO2SINK, CASTOR-projektet, ULCOS-projektet, COACH projektet, DYNAMIS projektet, GeoCapacity projektet
COACH projektet, der skulle overføre kompetencer fra EU til Kina inden for geologisk lagring af CO2.
GEUS har sammen med Energistyrelsen været den mest betydelige statslige fortaler for CCS - også selv om der ikke har været en offentlig debat om, hvorvidt CCS skulle være en del af det danske energisystem eller en del af klimapolitikken.
Offentlig debat
Den offentlige debat om CCS har været ikke-eksisterende fra officiel side. Det har kun været aktiviteter fra modstandere af CCS, der før 2010-11 har sikret, at denne meget omfattende teknologi ikke blev indført uden offentlighed. I 2010-11 var der lovpligtige offentlige høringer i forbindelse med
Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven)
Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur
Miljørapport om ”udbud af tilladelser til injektion af CO2 i eksisterende felter med henblik på EOR”
NOAHs bidrag til den offentlige debat her (oversigt inkl. høringssvar)
Andre bidrag til den offentlige debat:
Nej til CO2-lagring - nogle af foreningens bidrag kan findes her
- Demonstration 24. februar 2011
- Foretræde for Energipolitisk udvalg 24. februar 2011
MEDIER
DR1—Viden om – Ren kulkraft uden CO2
Politiken, kronik 7. oktober 2002: Euan Baird: CO2 på havsens bund;
Information
14. oktober 2013 Det er ikke så nemt at gemme CO2 væk
22. januar 2013 IEA: Norden skal vise vejen til en fossilfri verden
11. januar 2012 Slunkne oliefelter udfordrer statens klimamål
24. september 2011 Forsker-alarm: CO2 må trækkes ud af atmosfæren
16. oktober 2010 Løkke og Lykke: Danmark uden kul, sådan da
25. marts 2010 Sidste olie i havet trækkes op med CO2-injektioner
7. august 2009 Vattenfall: Folk lader sig styre af følelser
16. juni 2009 Kampen for klimaet går under jorden
17. februar 2009 Norsk CO2-rensning til 20 gange prisen
Modstand
Modstanden mod CCS har især været at finde hos NOAH Friends of the Earth Denmark, Greenpeace, Nej til CO2-lagring, VedvarendeEnergi og Danmarks Naturfredningsforening.
Tilhængere
Dansk Energi, DONG, Vattenfall, GEUS, Energistyrelsen og Mærsk Olie & Gas har været de mest aktive tilhængere. Mærsk Olie & Gas har især interesseret sig for CO2-EOR og transport af CO2 pr. skib.
Se også CO2-EOR (i Danmark)
Opdateret august 2014
