Information om CO2-fangst og CO2-lagring

(Carbon Capture and Storage - CCS)

Klimaeffekter og -belastning i tilknytning til CCS

- på det enkelte anlæg

Energiselskaberne er gode til at fremhæve de store mængder CO2, som CCS forventes at kunne spare klimaet for, og de nævnte reduktionsprocenter på hele 85-95 % er teoretiske reduktionsprocenter i CCS-anlæggets capture-del. Derimod hører man ikke ret meget om klimaeffekterne – eller rettere klimabelastningen – fra den CO2, der ikke opfanges af kraftværker med CCS.

CCS har en række indbyggede begrænsninger, når man ser på summen af aktiviteter, der skal til for at drive et kraftværk med CCS:

• drivhusgasudledninger ved udvinding og transport af ekstra brændsel,
• opførelse af anlæg,
• opsamling af CO2,
• transport af opsamlet CO2,
• injektion og lagring af opsamlet CO2 og
• overvågning af lager m.m.

Hvor store miljøbelastningerne er fra hver af aktiviteterne afhænger af forhold som f.eks. mer-energiforbruget i capture-processen - ofte refereret til som energy penalty, - brændselstyper, opsamlingsprocent, renhedskrav til opsamlet CO2, afstand imellem CO2 kilde og lager m.m.

Mer-energiforbruget er den ekstra energi, der skal bruges for at levere det samme output fra et kulfyret kraftværk med CCS i forhold til en situation uden CCS anlæg.

Det er vanskeligt at komme med nøjagtige tal for klimabelastningen fra hver af disse aktiviteter, fordi der endnu ikke findes kulfyrede kraftværker med CCS i fuld skala. Det bliver derfor ud fra forsigtige skøn, at vi kommer med et første bud. CCS teknologiens centrale led er capture-processen, hvortil der i dag knytter sig et mer-energiforbrug til opsamling af CO2 på i størrelsesordenen 40 %. Tallet 40 % har vi valgt som et centralt estimat på baggrund af en række kilder med et stort spænd i værdien.

Et mer-energiforbrug i opsamlingsleddet på 40 % indebærer en række energiforbrug og CO2 emissioner i de øvrige led.

Hvor store CO2-reduktioner kan der opnås med CCS?

Det spørgsmål, der skal søges svar på er: Hvor stort er CCS teknologiens relative reduktionspotentiale dvs. opgjort som CO2 pr. GJ på kulfyrede kraftværker – alt inkl.?

For at kunne svare er det i første omgang nødvendigt at afgrænse de processer, der indebærer emissioner, der er en direkte forudsætning for eller følge af CCS teknologien:

• brydning af kul,
• transport af kul,
• bygning af CCS anlæg,
• drift af CCS anlæg (capture),
• bygning af transportinfrastruktur for opsamlet CO2,
• transport og injektion af opsamlet CO2,
• kontrol og overvågning af lager,
• lækager.

De to første led påvirkes negativt af CCS dvs. giver øgede CO2 emissioner, og omfanget afhænger af merforbruget af energi i capture-processen. De øvrige led er systemmæssigt integrerede elementer af CCS teknologien, uden hvilke den ikke kan fungere.

Se FIGUR af CCS kæden.

Til hvert led i kæden knytter der sig et energiforbrug og en mængde emissioner, som skal regnes med, hvis der ønskes et realistisk billede af CCS teknologiens samlede klimabelastning.

Læs mere om merenergiforbruget i opsamlingsleddet

Emissioner

Problemstillingen kan udtrykkes i et simpelt bogholderi med en kreditside, der består i teknologiens CO2-reducerende virkninger (i capture-processen) og en debetside, der består i teknologiens CO2-forøgende virkninger.

NOAHs beregninger viser, at emissionsreduktionen på det enkelte anlæg snarere er 70 % end de 85-95 %, som CCS-fortalerne oftest fremfører. Se vores beregninger af emissioner fra det enkelte anlæg her.

Se vores rapport om CCS’ klimaeffekt på alle store kulkraftværker 2010-2050

Opdateret august 2014