Information om CO2-fangst og CO2-lagring

(Carbon Capture and Storage - CCS)

Økonomien i CCS

CCS er dyr. Det er der ikke uenighed om. Men hvor dyr er det til gengæld svært at finde et præcist svar på:

I industriens ”salgsmateriale” opgives prisen

• i demonstrationsprojekter til 60-90 euro pr. ton reduceret CO2
• fuldskalaprojekter (i 2030) til 30-45 euro pr. ton reduceret CO2.

Men det første gennemregnede eksempel i Mongstad i Norge lander på en pris på ca. 230 euro pr. ton reduceret CO2. (Tal fra 2009)

Til sammenligning var kvoteprisen i EU’s kvotehandelssystem, ETS, under 5 euro pr. ton CO2 i efteråret 2013.

Kvoteprisen kan svinge meget, men den skal mangedobles, før CCS bliver rentabel på markedsvilkår.

En af CCS-teknologiens mest iøjnefaldende svagheder er under alle omstændigheder omkostningerne.

CCS er ikke en enkelt teknologi, men derimod et omfattende kompleks af tekniske indretninger som capture-anlæg, transportinfrastruktur, injektionsfaciliteter og overvågningsinstallationer mm. Hver af disse kræver store investeringer.

I klimaøkonomisk sammenhæng er systemets teknologiske omfang i sig selv et indbygget handicap, fordi der i både anlægs- og driftsfaserne i alle led knytter sig en række omkostninger og samtidig en række energiforbrug og dertil hørende CO2-emissioner.

Denne indbyggede modsætning gør det så godt som umuligt at se, hvordan CCS på længere sigt skulle kunne blive konkurrencedygtig i klimaøkonomisk forstand.

Hvad skal der forstås ved den klimaøkonomiske effektivitet af en bestemt teknologi?

CCS´ klimaøkonomiske effektivitet

Den klimaøkonomiske effektivitet kan udtrykkes i kr. pr. ton reduceret CO2. Her skal alle omkostninger ved en given teknologi medregnes. Og det skal sættes i forhold til de netto-CO2-reduktioner, teknologien kan præstere.

Jo lavere omkostning, jo stærkere er teknologien fra et klimaøkonomisk synspunkt. CCS er i den forstand en særdeles svag teknologi. I forhold til CO2-reduktion indebærer CCS både meget store investerings- og driftsomkostninger.

Hvor store omkostningerne præcist bliver lader sig i dag ikke fastslå med nogen sikkerhed. Af to grunde:

• der eksisterer ikke markedspriser for fuldskalaanlæg

• CCS-systemet består af en lang række uensartede komponenter, der på baggrund af teknik, brændsler, skala, transportform og -afstand m.m. indebærer vidt forskellige samlede omkostninger afhængigt af, hvordan de sammensættes.

Hvis man ønsker et retvisende indtryk af, hvad det kommer til at koste at reducere CO2 ved hjælp af CCS i fuld skala, er det værd at se på det projekterede, men nu afblæste gaskraftanlæg i Mongstad i Norge. Se nedenfor.

Omkostningskæden for et kulfyret CCS anlæg – en oversigt

Der er omkostninger og CO2-emissioner i disse led:

• brydning og transport af ca. 40% ekstra kulmængde,
• opførelse af CCS-anlæg,
• opsamling af CO2,
• bygning af transportinfrastruktur,
• transport af opsamlet CO2 (boosting, vedligehold mm),
• injektion og lagring af opsamlet CO2,
• sikring af lager,
• overvågning og kontrol m.m. af lager.

Hvor store er omkostningerne for hvert af disse områder?

Omkostningerne pr. ton CO2 afhænger af størrelsen af anlægget, den anvendte teknologi (pre, post, oxyfuel), brændsel (kul, gas, olie, biomasse og blandinger herimellem), krav om renhed, transportform, afstand imellem kilde og lager etc. - kombinationsmulighederne er praktisk talt ubegrænsede. For at få et indtryk af CCS´ klimaøkonomiske effektivitet skal alle disse omkostninger opgøres i kroner og øre og herefter fordeles på den samlede nettoreduktion af CO2 som følge af indsatsen.

Hvad er nettoreduktionen?

Det er forskellen mellem den CO2, som bliver opfanget i anlægget og lagret i undergrunden og summen af de CO2-emissioner, der finder sted i alle processens led (herunder lækager og udsivning under transport og lagring) og inkl. CO2-emissioner, der optræder i forbindelse med merenergiforbruget (ca. 40 %). (Se en række kilders opgørelser heraf.)

Sidstnævnte må ikke forveksles med de CO2-emissioner, der finder sted under opsamling på CCS-anlægget; der er tale om emissioner i tilknytning til energiforbrug ved at producere og transportere den ekstra energi.

Disse udledninger er uundgåelige med CCS. De skal naturligvis konteres på debetsiden i en opgørelse af systemets samlede klimaøkonomiske effektivitet. Hvor meget det præcist ville komme til at koste at reducere en ton CO2 med CCS alt inkl. er det jf. ovenstående vanskeligt at sige.

Det er til gengæld ikke vanskeligt at se, at CO2-emissionerne fra alle led i kæden skal regnes med og holdes op mod den mængde, der bliver endeligt lagret.

En række bud fra IPCC, IEA, MIT, WRI og McKinsey

En række kilder har i rapporter givet bud på omkostningsniveauet: IPCC, IEA, MIT, WRI og McKinsey. (Links henviser til de specifikke CCS-rapporter.)

Det gælder for disse kilder, at de alle opererer med store usikkerheder og store intervaller, og de opgør virkninger for forskellige (og ikke altid sammenlignelige) forløb, de opgør i forskellige års priser og de er generelt - med McKinsey som en klar undtagelse - uigennemsigtige, hvad angår forudsætningerne for opgørelserne.

IPCC (2005) angiver et spænd på 20-270 USD/tCO2.

Opgørelsen er lavet i 2005 og indeholder bl.a. følgende udsagn: "Most modelling as assessed in this report suggests that CCS systems begin to deploy at a significant level when CO2 prices begin to reach approximately 25–30 US$/tCO2."

IEA (2004) taler om "likely costs", altså sandsynlige omkostninger, i omegnen af 5-50 USD/tCO2 i opfangningsleddet, 2-20 USD/tCO2 for transport af den opsamlede CO2 og 2-50 USD/tCO2 for injektion og lagring. Tilsammen et spænd på 9-120 USD/tCO2.

MIT (2006) opererer med 48-71,4 USD/tCO2 for en række forskellige kraftværkstyper.

WRI (2008) nævner ikke direkte tal for CO2-omkostninger, men understreger sandsynligheden for stigende omkostninger for CCS fremover og også selskabernes interesse i bevidst at opgive lave priser:

"Engineering, procurement, and construction costs for all power plants are currently on the rise. Increasing material input costs (e.g. metals, steel, and cement), as well as labor costs, are pushing construction costs for all power plants higher. Cost estimates vary greatly throughout the industry; much depends on whether capitalized interest and soft costs are included. Many power companies will cite the “overnight cost” of a plant rather than total cost in order to minimize the figure, which is misleading."

McKinsey (2008) er forfatter bag en rapport baseret på baggrundsviden og data leveret af 50 store virksomheder inden for kraftværkssektoren, olie- og gasindustrien, producenter af energiteknologiudstyr og andre med interesser i CCS.

Der opereres med tre kategorier af CCS-projekter:

Et arbejdspapir med titlen Economic Optimality of CCS Use: A Resource-Economic Model fra Kiel Institute for the World Economy (april 2009) understreger vigtigheden af at operere med stigende lagringsomkostninger i takt med udnyttelse og opfyldning af lagre globalt. Dette arbejdspapir er mere teoretisk orienteret og indeholder ikke konkrete tal for omkostningerne.

De ovenfor nævnte skøn for omkostningerne ved CCS ligger milevidt under den størrelsesorden, som et eksempel fra den virkelige verden antyder. Meget peger på, at omkostningerne i disse rapporter er betydeligt undervurderede.

Et eksempel i fuld skala: Mongstad

Statoils projekt i Mongstad lidt nord for Bergen handlede om CO2-reduktion ved CCS fra et naturgasfyret kraftværk og et raffinaderi. Læs mere

En nyere vinkel på CCS

I World Energy Outlook | Special Report REDRAWING THE ENERGY-CLIMATE MAP, (Juni 2013) tegner IEA et nyt - og mere afbalanceret billede af CCS’ fremtidige rolle. Det er ikke en specialrapport om CCS, men et forsøg på en bredere fremstilling af det billede, IEA nu ser tegne sig for ”energi og klima” i de kommende årtier. Læs mere her.

Opdateret august 2014