ENGLISH
NOAH HOLDNINGER
DANISH
Information om CO2-fangst og CO2-lagring
(Carbon Capture and Storage - CCS)
Om CCS og energiscenarier
Kan økonomi og energiforsyning i fremtidige energiscenarier hænge sammen uden kul?
CCS vil gøre kul til det altdominerende brændsel, hvis teknologien bliver til virkelighed. Kul er pr. energienhed en af de mest drivhusgasintensive energiarter og indebærer ved afbrænding yderligere udledning af en række forureningskomponenter som tungmetaller, svovl- og kvælstofforbindelser, kulbrinter og partikler.
En storstilet kommercialisering af CCS vil øge verdens afhængighed af kul i mange årtier fremover. Nedenstående figur viser udviklingen i de seneste års forbug af kul i verden. Det er værd at bemærke, at kulforbruget i OECD landene på trods af en betragtelig vækst i OECD landenes totale energiforbrug er konstant i perioden, mens forbruget af kul i landene uden for OECD i perioden er vokset med ca. en tredjedel.
En del af forklaringen på den tosidede udvikling er, at det i et vist omfang er lykkedes at erstatte kul med mindre forurenende energi i den rigeste del af verden, mens udviklingslandene på grund af begrænsede økonomiske ressourcer ikke har haft samme mulighed. Desuden har en del lande haft held med at øge effektiviteten i deres kulkraftværker, ikke mindst hvor man er begyndt at udnytte spildvarmen til fjernvarme. Bliver CCS på den ene eller den anden måde en kommerciel succes vil resultatet være et stigende forbrug af kul først i den rigeste del af verden og senere også i udviklingslandene.
Se THE FUTURE ROLE OF CO2CAPTURE IN THE ELECTRICITY SECTOR, IEA Paper; af Dolf Gielen og Jacek Podkanski, 2004. De forudser en forøgelse af anvendelsen af kul på 175 % i et scenario med CCS i sammenligning med et uden - men med de samme politiske tiltag i øvrigt. Vedvarende energi reduceres tilsvarende i CCS-scenariet.
Branchen har aldrig lagt skjul på, at et væsentligt motiv bag bestræbelserne på at kommercialisere CCS er det gigantiske økonomiske potentiale, der er for eksport af teknologien til udviklingslandene. Der er imidlertid ingen garanti for, at CCS selv med milliarder af euro og dollars mm fra alverdens stater på noget tidspunkt bliver i stand til at klare sig selv økonomisk. Viser det sig, at teknologien ikke kan blive rentabel - og det anser vi på dette sted for det sandsynlige - kan resultatet til sin tid gøres op som et massivt spild af offentlige og private ressourcer til forskning, udvikling og demonstration, hvis eneste håndgribelige virkning vil være en større udbredelse af kulkraftteknologier og et større forbrug af kul i verden.
Se figur nedenfor fra IEAs Key World Energy Statistics 2013
CCS-teknologiens fortalere understreger igen og igen, at kul i en rum tid fremover vil spille en afgørende rolle i verdens energiforsyning. Dette vil være ubestrideligt, hvis CCS bliver udbredt i det omfang, den fossile sektor ønsker. En række scenarier for den fremtidige energiforsyning peger imidlertid på, at samfundet kan fungere med udfasning af både kul, olie og gas.
Det er erklæret politik i Danmark med tilslutning fra næsten alle Folketingets partier. Regeringens politik er, at energiforsyningen skal være helt uden fossile brændsler i 2035.
Danske scenarier uden CCS
Procent CO2-reduktioner i 2020, 2030, 2050 (basisår: 1990)
Forskere på Aalborg Universitet har i forbindelse med arbejdet for IDA (Ingeniørforeningen) med Klimaplan 2050 analyseret effekten af CCS på et energiforsyningssystem med stigende andel af vedvarende energi - altså den type energiforsyning, der er bred politisk enighed om, at vi skal have i Danmark - og som andre lande og også EU ser for sig, om end på længere sigt.
Brian Vad Mathiesen og Henrik Lund: Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs Klimaplan 2050 ; Fagligt notat. Juni 2009.
I konklusionen hedder det bl.a.
”Dette notat udgør en konsekvensvurdering af at tilføje et CCS anlæg med CO2-lager i undergrunden til IDAs Klimaplan 2050. Analyserne peger på, at et sådant anlæg ikke er en hensigtsmæssig måde at reducere CO2-udslippet på. Der vil være andre alternativer, som koster mindre og passer bedre ind i realiseringen af de langsigtede målsætninger om miljø, forsyningssikkerhed og grøn vækst.”
Ved et seminar på Klimaforum09 under COP15 arrangeret af NOAH havde Brian Vad Mathiesen et indlæg som var en fremstilling af dette notat.
Se præsentationen her: CCS_Renewable Energy Systems and Economy
Frede Hvelplund (også Aalborg Universitet) bidrog til Organisationen for Vedvarende Energis Energivision 2009 med en artikel som tog udgangspunkt i det nævnte notat: CO2-lagringens dyre gøgeungeeffekter.
Opdateret august 2014