ENGLISH
NOAH HOLDNINGER
DANISH
Information om CO2-fangst og CO2-lagring
(Carbon Capture and Storage - CCS)
Finansiering
- hvor kommer pengene fra?
Hvad er problemet?
CCS' største praktiske problem på nuværende tidspunkt er prisen.
CCS-teknologierne er i dag langt fra at være rentable - hverken fra et drifts- eller samfundsøkonomisk perspektiv. Den nøjagtige fremtidige omkostning ved at reducere en ton CO2 med CCS-teknologi kendes ikke. Men uden støtte vil CCS være økonomisk uinteressant i de nærmeste årtier.
Branchens udfordring består derfor i at få teknologien gjort så billig som muligt igennem skatteyderfinansiering af alle led i teknologien: forskning, udvikling, demonstration, anlæg, drift og infrastruktur. Teknologiens kommercialisering og fremtidige levedygtighed på markedsvilkår afhænger således fundamentalt af, hvor store beløb, den vil få tilført fra det offentlige.
Teknologiernes fortalere har på denne baggrund stillet krav om massiv offentlig støtte med henblik på at gøre CCS konkurrencedygtig over for alternative teknologier. Presset fra branchen har i kombination med hensyn til forsyningssikkerhed, klimaproblemernes politiske bevågenhed og hensyn til økonomisk vækst ført til, at CCS i dag har opnået en status som om den var en uomgængelig teknologi i klima- og energipolitikken over det meste af den industrialiserede verden. De teknologiske og økonomiske problemer, som CCS på sit nuværende udviklingsstadium giver anledning til, forudsættes løst igennem en koordineret privat/offentlig forsknings-, udviklings- og demonstrationsindsats, hvor offentlig subsidiering i milliardklassen spiller en afgørende rolle.
CCS er et globalt fænomen
Forskning, udvikling og demonstration af CCS er længst fremme i den rigeste del af verden. Særligt EU, Canada, Australien, Japan og USA. Der er overalt iøjnefaldende fællestræk ved håndteringen af CCS i den nuværende tidlige udviklingsfase som f.eks. de privat/offentlige partnerskaber og branchens krav om udstrakt statslig støtte til billiggørelse af teknologien.
Australien, Canada, EU, Japan, Norge, Storbritannien og USA er langt fremme med både regulering af betingelserne for etablering og drift af CCS og de politiske rammer for statsstøtte til teknologien.
Oversigt over finansiering i Australien, Canada, EU, Japan, Norge, Storbritannien og USA (jan. 2010)
Mere om finanisiering i EU
Åbent brev til EU
I et åbent brev den 24.10. 2013 til formanden for Kommissionen efterlyser 53 selskaber og investeringsvirksomheder en reform af EU ETS, så kvotesystemet kan komme til at virke til at opfylde EU’s egne klimapolitikker og -målsætninger.
Blandt underskriverne er Dansk Energi, DONG, Novozymes og Velux.
Et nyt syn på finansiering af CCS?
Rådgivningsfirmaet Climate Change Capital var også medunderskriver af det åbne brev, men i en klumme offentliggjort samme dag på Climate Change Capitals hjemmeside skriver deres chefrådgiver Ian Temperton, at der er brug for et nyt syn på finansieringen af CCS.
- Indtil nu har man fokuseret på kraftværkerne/industrien, som udleder CO2. Men ingen af dem har endnu udviklet et stor skala CCS-anlæg, fordi ingen af dem kan finde ud af, hvordan det skal finansieres, eller hvordan det skal løbe rundt
- måske vi har blikket rettet den forkerte vej; måske vi skulle se højere op i energikæden og interessere os for dem, der forsyner verden med kul, olie og gas
Så: hvis man forsyner markedet med fossile brændsler, så skulle man også levere en bestemt portion certifikater, som beviser, at man har lagret CO2 permanent i samme mængde som de emissioner, brændslerne forårsager i første omgang.
Det vil have tre fordele:
- disse selskaber har de midler, der skal til - og de er internationale
- de forstår risikoen
- de har erfaringer med multi-disciplinære projekter i stor skala
___________________________________________________________________
NOAHs holdning til offentlig finansiering af CCS
Opdateret august 2014
