CCS-INFO.DK

HVAD ER CCS?

TIMING

MILJØEFFEKTER

KLIMAEFFEKTER

ØKONOMI

FINANSIERING

ANSVAR

ENERGISCENARIER

CCS GLOBALT

CCS I EUROPA

CCS I DANMARK

CCS OG CDM

CO2-EOR

BECCS

CCS OG VAND

INTERESSENTER

RAPPORTER

OFFENTLIG ACCEPT

NOAH RAPPORT

HØRINGSSVAR MV

NOAH HOLDNINGER

Om CCS generelt

Om klima og CCS

Om BECCS - CO2/EOR

Om off. finansiering

DANISH

Den opsamlede CO2 lagres efter transport fra kraftværk i undergrunden. Lagrene kræver overvågning og vedligeholdelse, der i sig selv kun indebærer mindre miljøeffekter.

De mulige miljøeffekter i forbindelse med lagring knytter sig først og fremmest til risikoen for lækage til grundvand og det marine miljø.

Det afgørende spørgsmål i forbindelse med geologisk lagring af CO2 er om lagrene vil være tætte nok til at holde den flydende CO2 indespærret tilstrækkeligt længe. Men der er andre uløste spørgsmål f.eks. CO2-lagrenes mulige påvirkninger af grundvandskvaliteten.

Den amerikanske vandforskningsinstitution Amercian Water Works Association Research Foundation (AWWARF) er i færd med at gennemføre et projekt, der skal kortlægge virkninger af geologisk lagret CO2 på grundvandskvaliteten. Projektkonsulent Dr John Norton fra rådgivningsvirksomheden MWH udtaler: “This technology is not without risks - there is concern that the carbon dioxide will slowly leach out of the underlying formations and degrade water quality by changing the aquifer’s geochemical characteristics. The water agencies are concerned that by addressing one environmental problem, another huge problem will be generated.”

Risikoen for lækage til atmosfæren er i følge IPCC ikke ret høj: "The special report suggests that geological storage is very likely to result in 99 per cent of the carbon dioxide (CO2) being retained over 100 years, and is likely to result in 99 per cent of the CO2 being retained over 1,000 years."

Det er imidlertid et åbent spørgsmål, hvilken vægt man skal tillægge disse vurderinger, fordi det mange gange i historien er set, hvordan tekniske ekspertvurderinger har været helt misvisende, fordi den virkelige verden er langt mere kompleks og uforudsigelig end først antaget. Alvorlige ulykker inden for den kemiske industri og a-kraftindustrien (Tjernobyl m.m.) viser dette.

En anden og meget principiel ændring i miljøpolitikken, er legaliseringen af at benytte undergrunden som affaldsdepot. Det er uvist, i hvilken grad myndighederne vil tillade andre stoffer end CO2 at blive ført med den flydende CO2-støm til undergrunden (hvilken renhedsgrad skal den deponerede CO2 have?). Hermed muliggøres et grundlæggende skifte i den nuværende strategi om, at affaldsmængderne (flyveaske, svovl, CO2 m.m.) skal minimeres, og at indsatsen så vidt muligt skal ske ved kilden – dvs. gennem mindre afbrænding af kul versus den forøgelse på 40 %, som CCS medfører.

Det skal også nævnes, at CO2 i koncentrationer på over 10% er dødelig for mennesker, hvilket indebærer, at der foreligger en teoretisk risiko i tilknytning til fremtidige CO2-lagre for fatale miljøvirkninger ved pludselig massiv lækage f.eks. forårsaget af trykfremkaldte revner eller jordskælv.

I forbindelse med debatten om, hvem der skal have ansvaret for lagrene, nævnes det ofte, at der er en teoretisk risiko for, at nedpumpningen af CO2 i sig selv kan udløse jordskælv pga. de ændringer i trykforholdene i undergrunden, der vil finde sted.

I december 2008 blev et område 15 kilometer nordøst for Ystad ramt af et jordskælv, der målte 4,7 på Richterskalaen. Om rystelser af denne styrke indebærer risici for lækage fra CO2-lagre ved vi ikke.

I august 1986 fandt en voldsom udledning af CO2 sted ved Nyos søen i Cameroun, hvorved 1.700 mennesker omkom ved kvælning. Se dette link.

Miljøeffekter fra