Information om CO2-fangst og CO2-lagring

(Carbon Capture and Storage - CCS)

Mongstad, Norge

Et eksempel i fuld skala: Mongstad

Statoils projekt i Mongstad lidt nord for Bergen handler om CO2-reduktion ved CCS fra et naturgasfyret kraftværk og et raffinaderi.

Det er det tætteste, man i dag kan komme på et anlæg, der er projekteret i fuld skala, og hvor der foreligger gennemarbejdede estimater af investerings- og driftsudgifter. Det skal siges, at projektets omkostninger ikke uden videre kan sammenlignes med opsamling af CO2 fra kulfyrede kraftvarmeværker.

Nedenstående investerings- og driftsbeløb omfatter kun opsamlingsleddet, hertil kommer en række øvrige omkostninger ved transportinfrastruktur, transport, injektion, lagring og overvågning af den opsamlede CO2.

Det projekterede CCS-anlæg, der sigter imod opsamling af ca. to millioner tons CO2 om året fordelt på ca. 1,2 millioner tons CO2 pr. år fra kraftvarmeværket og ca. 0,8 millioner tons pr. år fra raffinaderiet er nærmere beskrevet i denne Masterplan. Der er tale om et megaprojekt:

Anlægget kræver nogle af de største udstyrsenheder og mekaniske komponenter, der nogen sinde er bygget.

Der er gennemført omkostnings/risikovurderinger for nedenstående investeringsoverslag, der peger på en meget stor usikkerhed:

Dette kan i praksis oversættes til, at investeringsomkostningerne risikerer at blive op til 1,5 gange højere end forudsat nedenfor.

Investeringer

Investeringsomfanget for CCS-anlæg til kraftvarmeværket og raffinaderiet er opgjort til 25 mia. løbende norske kr. Omkostningerne fordeler sig med 50% til opsamlingsanlægget for kraftvarmeværket, 20% på opsamlingsanlægget for raffinaderiet og 30% på fælles hjælpesystemer for begge opsamlingsanlæg.

Drift

De årlige driftsudgifter (strøm, damp, kemikalier, løn, vedligeholdelse, service m.m.) er opgjort til imellem 1,0 og 1,7 mia. norske kr. i 2020.

Energiudgifter udgør 50-70% af driftsudgifterne og vil derfor være afhængige af udviklingen af priserne på energi fremover.

Reduktionsomkostninger

Baseret på investeringsoverslaget og driftsudgifterne anslår Statoil, at de samlede opsamlingsomkostninger pr. ton opsamlet CO2 vil være i

størrelsesordenen 1.300 - 1.800 norske kr. (2008-kr ved 7% forrentning).

Hertil skal lægges omkostninger ved transport af opsamlet CO2, injektion, lagring og transportinfrastruktur.

Hvis disse udgør 20% af omkostningerne i opsamlingsleddet kommer prisen for reduktion af CO2 i dette tilfælde til at blive 1.560 - 2.160 norske kroner. Med det ovenfor nævnte usikkerhedsinterval (-30/+40 %) bliver spændet: 1.100 - 3.000 norske kr. pr ton CO2 eller udtrykt i danske kr., USD og euro:

I middelværdi:

Der er i beregningerne ovenfor ikke redegjort for de CO2-emissioner, der udledes ved produktion og transport af det nødvendige merenergiforbrug til opsamling af CO2.

Mongstad viser, at der er tale om en helt anden størrelsesorden for prisen på CO2-reduktion, end de priser de øvrige rapporter angiver.

På langt sigt vil prisen risikere at blive endnu højere. Normalt ville man forvente, at teknologiske fremskridt over tid ville betyde en billiggørelse.

Men det vil være ganske begrænset i forhold til de prisstigninger, der ligger i kortene for de vigtigste omkostningselementer i CCS: kul, gas, olie, stål, nikkel, aluminium, cement m.m.

Yderligere skal det ikke glemmes, at megaprojekter (dvs. større end 1 mia. USD i investeringer), der er afhængige af offentlig understøttelse har tradition for underbudgettering i forhold til faktiske omkostninger, som den danske forsker Bent Flyvbjerg bl.a. har dokumenteret i en række afhandlinger.

Med de udsigter mht. omkostninger, der i realiteten tegner sig for CCS, er det forståeligt, at de økonomiske interessenter gør, hvad de kan, for at få det offentlige til at betale for teknologiens udvikling og udbredelse.

Information, 17. februar 2009: Norsk CO2-rensning til 20 gange prisen

September 2013: Mongstad lukker

Opdateret august 2014