ENGLISH
NOAH HOLDNINGER
DANISH
Information om CO2-fangst og CO2-lagring
(Carbon Capture and Storage - CCS)
NOAHs holdning om klimaeffekter af CCS
NOAH mener, at fortalerne for CCS vildleder politikerne og befolkningen - og sig selv - ved at påstå, at CCS kan bidrage væsentligt til løsning af klimaproblemet. Vildledningen sker bl.a. ved at fremhæve, at CCS kan fjerne 85-90% af kraftværkernes CO2. Det er imidlertid kun i teorien. Så høje fjernelsesprocenter er endnu ikke vist, hverken i pilotanlæg eller i fuldskala anlæg.
Det nævnes sjældent, at de teoretiske procenter kun gælder for selve indfangningsprocessen (capture-leddet). Man skal selvfølgelig se hele kæden af CCS-aktiviteter i sammenhæng, og her sker der udledning af drivhusgasser fra alle led undtagen capture-delen – udledninger der skal fraregnes capture-delens CO2-indfangning. Endelig skal det ekstra energiforbrug på i størrelsesordenen 40 % med tilhørende brydning og transport af kul m.m. indregnes i alle led.
En sådan beregning viser, at CCS som helhed kun - og kun på det enkelte anlæg - kan forventes at reducere CO2-udledningen med 70-75 % og det selv med den meget teknologioptimistiske antagelse, at capture-delen kan opnå at indfange 85 % i fuldskalaanlæg. Det skal ses i lyset af, at CCS netop markedsføres som redskabet til, at vi kan og skal fortsætte brug af kul i energiforsyningen.
Klimamæssigt er problemet åbenlyst, fordi den tredjedel til en fjerdedel, der ikke indfanges, i sig selv hurtigt vil kunne ”fylde” atmosfæren til det punkt, hvor vi med stor sandsynlighed vil få en temperaturstigning på over 2 grader celsius.
Desuden er der det helt afgørende forhold, som vi har påvist i vores rapport An Assessment of Cumulative CO2 Reductions from CCS, at når man ser på alle anlæg, fx inden for kraftværkssektoren, så falder klimaeffekten af CCS dramatisk, fordi 1) teknologien ikke ser de fremskridt, som man forventede for blot få år siden 2) økonomien, der er hængt op på en CO2-pris, gør det uinteressant i en privatkapitalistisk sammenhæng.
De nuværende reserver af kul og olie kan ved afbrænding føre til en udledning på i størrelsesordenen 18.000 Gt CO2. Selv hvis man - helt urealistisk - antager, at CCS-anlæg her og nu kunne kobles til alle kraftværker, der benytter kul- og olie, og at disse anlæg fjerner de omtalte 70 % af CO2-udledningen, så vil CCS i løbet af 100-150 år føre til en udledning på mindst 5.400 Gt CO2. Hertil skal så lægges emissioner fra afbrænding af gas samt virkningen fra alle andre drivhusgasser. De mængder drivhusgasser, der ifølge IPCC´s fjerde statusrapport kan udledes i det
21. århundrede, før temperaturintervallet 2,0-2,4 grader celsius med stor sandsynlighed overskrides, ligger i intervallet 800-1500 Gt CO2. I øjeblikket udleder vi globalt en mængde drivhusgasser svarende til omkring 50 Gt CO2 per år.
Derfor – selv om vi brugte alle samfundets midler på at etablere CCS den dag i morgen, så vil vi alligevel hurtigt møde klimasystemets fysiske grænse for 2 graders temperaturstigningen.
CCS vil samtidig ødelægge eller forsinke mulighederne for en udvikling med energibesparelser og VE.
NOAH mener derfor, at CCS ikke er en løsning på klimaproblemet.
Opdateret september 2014
